Wednesday 23 April 2014

Sew Dolly Clacket: Bryllupsgæst

Så er jeg vist nok tilbage! Alle de praktiske udfordringer lader til at have ordnet sig, og jeg har endelig overskud til at blogge igen. Yay!

I mellemtiden er jeg begyndt at læse en masse andre blogs, især amerikanske og engelske sy-blogs. Jeg elsker at læse om andres sy-projekter, deres overvejelser, problemer og succeser. Der er mange nyttige tips at hente, samt inspiration og anmeldelser af nye, spændende mønstre.

I øjeblikket har mange af disse sy-bloggere travlt med at sy kjoler inspireret af en sød engelsk sy-blogger ved navn Roisin aka Dolly Clackett. Hun skal giftes her til sommer, så et par af hendes venner er gået sammen om at lave en konkurrence til hendes ære. Folk skal sy kjoler til sig selv i samme stil som Roisins kjoler, og Roisin får så æren af at kåre den bedste.

Roisins stil er meget lig min stil; store, farverige sommerkjoler i 50'er og 60'er stil. Jeg ville ønske, jeg havde lige så mange flotte kjoler. Tjek dem ud her.

Da konkurrencen blev annonceret stod jeg tilfældigvis og manglede en sådan kjole til et par fester til sommer, så frem kom stof og maskine, og i løbet af en forlænget weekend hjemme hos mine forældre lavede jeg denne kjole:

Sew Dolly Clackett Cambie dress with black peep toe shoes with bow. 

Mønstret er Sewaholic Cambie. Jeg er helt vild med det mønster. Mønstret er lavet til pæreformede kvinder, altså kvinder med proportionelt større hofter end gennemsnittet. Ja tak. Jeg syede en prøve i noget billigt stof for at tjekke pasformen, og den sad perfekt! Ikke en eneste lille ting at ændre. Den færdige kjole er blevet lidt større i overdelen end min prøve, men det er nok meget godt, når man skal smovse bryllupskage :P



Stoffet og den usynlige lynlås er købt på stof-marked i Hamborg sidste efterår. Det er en tynd og ikke for stiv quiltebomuld, perfekt til en kjole a la Roisin. Foret er en cremefarvet rest jeg købte hos Karen Margrete i Videbæk. Jeg tror, at det er en viscose blanding af en slags. Det ligner thaisilke, men er meget blødere, helt uigennemsigtig og meget nem at arbejde med.

Kjolen med vragen ud - The insides of the dress

Det er første gang, at jeg gennemforer en kjole, og det var overraskende nemt, idet mønstrets vejledning gemmer på et guldkorn af en teknik til at fore kjolen.




Den eneste ændring, jeg lavede var at gøre kjolen lidt kortere end mønstret foreslog samt at plisere forets nederdel i stedet for at rynke den. Jeg kortede kjolen af for at længden skulle passe med et bestemt tylskørt, og pliseringen hjælper med ikke at gøre maven fladere - stoffet "puffer" nok i sig selv. Jeg har ikke tylskørtet på på billederne.


In English:

While being absent on my blog, I started reading a lot of american and english sewing blogs, and stumbled upon the beautiful and talented Roisin of Dolly Clackett. I immediately fell in love with her feminine style, so when her friends announced a sewalong and contest in her honor, I was eager to take part. 

This little dress will get a lot of wear this summer, as I have a wedding and a wedding anniversary to attend. 

The pattern is sewaholic Cambie and the fabric is from the Stoffmarkt Holland in Neumunster last fall. The lining is a remnant from my stash, a viscose blend. 

I made the dress a little shorter to be worn with a petticoat (not worn in the pictures) and pleated the lining skirt to reduce bulk around the waist. 

Its my first time to fully line a dress, but the instructions are very nice and easy to follow. I didn't have to make any adjustment to the pattern - it fit straight out of the envelope. 

Lommer i sidesømmen - Pockets in the side seam.


No comments:

Post a Comment